Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Planlagte aktiviteter og fri leg - med fokus på barnets læring

Faglighed i aktiviteter og forløb

Vi mener at legen er eksistentiel for børns udvikling, trivsel og personlig læring. Vores pædagoger er støttende i legen, så de er med til at fremme børnenes fantasi, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet.

Vi opstiller læringsmiljøer, som understøtter alle børns mestringsevne, og hvor pædagogerne er nærværende, ikke altid deltagende, men altid tilgængelige.

Vi laver små relations grupper for at understøtte børnenes legekompetencer og legerelationer. Aktiviteterne skal altid give mening for barnet. Dette motiverer til deltagelse, og vi er opmærksomme på at pædagogens deltagelse og engagement smitter af på børnene.

Børnefællesskaber og trivsel

Når vi oplever at børn trives, indgår i positive sociale fællesskaber og meningsfulde læringsmiljøer skaber det grobund for de bedste betingelser for barnets udvikling, trivsel, dannelse og læring. Hos os er barnets læring derfor bundet op på dets deltagelsesmuligheder i sociale fællesskaber.

For at barnet oplever og udvikler den optimale læring, er det vigtigt at vi som pædagoger er bevidste om de 3 læringsrum:

  1. Foran
  2. Ved siden af
  3. Bagved

Oplevelse af fællesskab

Alle børn skal have en oplevelse af at være en del af et fællesskab. De skal føle sig betydningsfulde og være aktivt deltagende. Pædagogerne er ansvarlige for at hjælpe alle børn ind i relationer som er meningsgivende og hvor barnet bliver en aktiv medspiller i legen og fællesskabet.

Vi taler med børnene om, hvordan vi behandler og taler med, og til hinanden og hvordan man hver især kan invitere andre børn ind i legen eller sige fra, på en ordentlig og respektfuld måde.